Hvorfor gør du det? Hvorfor kan du ikke bare forstå det? Forstå at du bare ikke skal gøre sådan, hvis du vil være sammen med mig!? Ja, jeg er krævende og ja, jeg kan være besværlig og rigtig svær at finde ud af. Men jeg har forklaret dig det hele!? Der burde ikke være noget at være i tvivl om. Jeg ved du heller ikke er i tvivl. Så hvorfor gør du det? Du siger du elsker mig, men dine handlinger bekræfter bare LANGT fra dine ord...
Jeg er splittet mellem kærlighed og foragt. Jeg ved ikke hvilken vej jeg skal gå. Så indtil videre har jeg bare stået stille. Ladet det ligge og har ikke taget nogen beslutning. Men det gik ikke. Så jeg besluttede mig for, at tage et skridt i retning af kærligheden. Det har jeg gjort længe nu. Men lige så snart jeg tager skridtet, så skubber du mig tilbage igen. Så jeg må kæmpe mig opad en gang mere. Uden at vide om jeg nogensinde når frem. Du siger jeg er der, og at du elsker mig. Men hvorfor gør du det så? Skal jeg bare opgive det hele, og gå den anden vej?
Der er for mange ting vi siger, men aldrig får gjort.
For mange ting man gør, men ikke burde
mandag den 12. december 2011
tirsdag den 6. december 2011
Hjemmelavede digte...
Det her er et lille smugkig til mine digte. De beskriver både de glade og de triste følelser jeg har. Begge sider af mig.
- Hvis der er noget du skal have forklaret nærmere, skal du endelig bare spørge.
Håber det giver stof til eftertanke.
Langt ude
- Hvis der er noget du skal have forklaret nærmere, skal du endelig bare spørge.
Håber det giver stof til eftertanke.
Langt ude
Vi har trukket den alt for langt ud.
Du har affyret det sidste skud.
Vi står tilbage med en ubrugelig pistol.
Sket er sket, og skuddene brænder i mig som var de universets sol.
Men du kan ikke skyde mig igen, du kan ikke skade mig mere.
Men jeg tænker hele tiden på de patroner – hvad nu hvis du får fat i flere?
Hjertet banker
Din hånd der passer perfekt i min.
Det enkle, uerstattelige; ”Jeg er din”.
Dine øjne møder mine; afslører dit længselsfulde univers.
Dit tilbageholdte smil, der bliver større i livets næste vers?
Dit åndedrag er roligt.
Men jeg ved en uro i din sjæl har bolig.
Hvorfor valgte den at flytte ind i dig?
Vil smide den ud, så der kun er du og jeg.
Men den er for stærk – Kan ikke overvinde den alene.
Den er for sort – Burde ikke bo i dig, men i en kulmine.
Men din sjæl, din kamp. Jeg ved det godt.
Du har jo kun dig selv når alt er glemt og tømt.
Men trods sjælens uro banker dit hjerte.
Banker med længsel, håb og smerte?
Jeg kender ikke alt i hjertet dit.
Men jeg ved, det banker i takt med mit.
Lys og varme
Din slanke silhuet i forelskelsens skær.
Kærlighed der sitrer og ikke er svær.
Varme hentet fra din sjæl og betingelsesløst givet.
Luner min krop, mit hjerte og lysner livet.
Din krop mod min – Min mod din.
Man ved når der er én der er sin.
Her eksisterer kun du og jeg.
Verden udenfor i sin egen leg.
Den Verden jeg foragter -
Der dræber og taber.
Jeg tager med nødvendighed kun der tilbage.
Fordi jeg i hjertet din kærlighed kan smage.
Don't go back
I don't wanna go back.
I don't wanna start again.
I just wanna stuck in this life, which is never getting any better.
It ain't supposed to be, so just leave it like it is.
Don't mess it up.
And never go back.
Don't ever go to a place you have been once before.
I don't wanna start again.
I just wanna stuck in this life, which is never getting any better.
It ain't supposed to be, so just leave it like it is.
Don't mess it up.
And never go back.
Don't ever go to a place you have been once before.
Smilet fra min sjæleven
Savner dine kram, din varme.
Dine ord, din stemme.
Dit smil, din charme.
Og du må aldrig glemme,
at uanset hvor jeg går hen,
vil du i mit hjerte være hos mig.
Du er for evigt min sjæleven
- kun min, vil aldrig miste dig.
Sommerdigt VS. vinterdigt
Summertime
The sky is blue.
The sun is bright.
I feel the heat
- it makes me high.
The water is clear.
The waves are low.
My friends are here,
- everywhere I go.
Love is around.
I can feel it now.
Nothing brings me down
- sadness over&out.!?
This is summer.
This is life!
Soon it'll be over,
- enjoy it NOW!
The sun is bright.
I feel the heat
- it makes me high.
The water is clear.
The waves are low.
My friends are here,
- everywhere I go.
Love is around.
I can feel it now.
Nothing brings me down
- sadness over&out.!?
This is summer.
This is life!
Soon it'll be over,
- enjoy it NOW!
Kulden i min sjæl
Vinteren er i mit hoved.
Fryser tanker fast, så de ikke kan komme videre og ikke kan blive til virkelighed.
Vinteren er i min krop.
Lammer mig, så jeg ikke mærker noget, når det burde gøre ondt i en evighed.
Vinteren er i mit hjerte.
Gør mig iskold, og det syder i mig med lysten, om at flygte fra tid og sted.
Men vinteren er ikke i min sjæl.
Der kan være mørkt og koldt, men håbet, viljen og styrken vil brænde til evig tid.
Fryser tanker fast, så de ikke kan komme videre og ikke kan blive til virkelighed.
Vinteren er i min krop.
Lammer mig, så jeg ikke mærker noget, når det burde gøre ondt i en evighed.
Vinteren er i mit hjerte.
Gør mig iskold, og det syder i mig med lysten, om at flygte fra tid og sted.
Men vinteren er ikke i min sjæl.
Der kan være mørkt og koldt, men håbet, viljen og styrken vil brænde til evig tid.
Don't lie, don't try, don't hide, don't fight...
Just love or fuck off.!
Just love or fuck off.!
mandag den 21. november 2011
"Life is like a dick....
... when it gets hard - fuck it!"
Sådan havde jeg det pretty much hele 6. og 7. klasse. "Fuck det hele - lad mig nu bare komme væk!"
Alle omkring mig kunne mærke det. Jeg tog afstand fra dem og de tog afstand fra mig. - Præcis som jeg gerne ville have det. Jeg ville være mig selv og ingen kunne komme igennem til mig.
..Hvordan det hele startede?...
Jeg kan snart ikke huske det... Heldigvis har hjernen den smarte funktion at man ikke rigtig kan huske så meget fra de dårlige tider. På den anden side resulterer det så i, at jeg kun kan huske få ting fra de to år. Og de ting jeg kan huske, er ikke gode.
Men historien er nok ikke så indviklet alligevel, når det kommer til stykket. Så vil da dele mit livs hidtil største mareridt med jer. Jeg skal jo ud med det på en eller anden måde...
Det var i slutningen af 6. klasse. Jeg var 13 år gammel, uvidende og totalt naiv. Jeg var forelsket og det var han også. Vores forhold var egentlig ikke noget specielt som sådan, ud over at det var første gang jeg for alvor var forelsket! Da han så slog op, gjorde det ondt. Ikke fordi vi ikke var sammen mere, men på grund af de ting han gjorde efterfølgende. Det her er ikke den klassiske med, at han fik en ny kæreste med det samme osv.. Det her er noget helt andet..
Han besluttede sig nemlig for, at min liv ikke skulle være værd at leve. Jeg var noget katten havde slæbt med ind - og han ville behandle mig som sådan. Det underlige ved det hele var, at jeg aldrig havde gjort ham noget. Han havde som sagt bare besluttet sig for, at jeg skulle ned med nakken.
Så fra den ene dag til den anden, fik han alle mine 'venner' til at vende mig ryggen. Hvordan han gjorde ved jeg virkelig ikke, men det lykkedes for ham. Det sidste halve år af 6. klasse var et Helvede! Én efter én forsvandt alle dem jeg troede holdte af mig. Jeg var udskuddet, fejlfarven, vandskabningen, offeret. Ingen var i tvivl. Det var sådan det var. Alting braste sammen, og jeg kom ned med nakken som han ønskede... Jeg blev fanget i et net af stress, depression, selvhad, spiseforstyrrelser og sorte tanker jeg hverken vidste hvor startede eller sluttede. Jeg fik hele lortet serveret på én gang i én balje bræk; oven i købet af dem, der på daværende tidspunkt betød allermest for mig - mine venner.
Jeg brugte hele min sommerferie på at frygte at skulle tilbage til skolen. Og da jeg startede i 7. klasse, var jeg totalt forandret...
Dem, der før sommerferien havde skubbet mig væk, havde vel glemt det i løbet af sommerferien fordi de nok alligevel ikke mente det. De havde bare behandlet mig som de gjorde, fordi det var sådan det var. Det var 'in'. Så det meste havde dæmpet sig i løbet af den 6 uger lange ferie. Det var ikke sådan at alle ville være venner med mig igen, men de lod mig være, som om jeg ikke var der. Hvilket jeg havde det godt med. I det mindste så de ikke længere på mig som et misforster.Til gengæld så jeg nu selv på mig som et misforster. Jeg kunne hverken finde hoved eller hale i noget og jeg skubbede alt og alle væk. I timerne satte jeg mig i mit hjørne og hang over bøgerne, men ingenting fes ind. Jeg tænkte ikke, jeg hørte ikke, jeg så ikke, jeg talte ikke. Jeg gik rundt som et spøgelse. Det er sådan jeg husker det.
Så det var sådan det var, indtil jeg forelskede mig igen... Og den her gang var det noget andet. Det var en anden dreng i en anden tid. Og han havde det ligesom mig; depressiv, indelukket, sortseer... Så vi kaldte det kærlighed, fordi vi kun så hinanden. Vi var lysene i hinandens mørke, hjemsøgte huler. Så i starten hev vi hinanden op til overfladen. Han var flyttet til i 7. og vi gik i samme klasse. Vi begyndte begge at snakke med menneskerne omkring os igen og jeg blev glad igen. Altså næsten... For han blev ikke glad igen. Han snakkede med folk, men det var underordnet. Han blev i hans hule og gemte sig. Turde ikke komme ud i lyset. "Det blænder, det gør ondt. Sluk det!" Så jeg kravlede tilbage i min hule igen, ved siden af ham. Kiggede kun ud engang imellem og jeg blev sur over det jeg så. Jeg var som hjernevasket og enhver udefrakommende lyd eller forstyrrelse satte mit pis i kog. Jeg kunne ikke være i selvskab med nogen og ingen kunne med mig. Jeg ville ud, men han trak mig længere og længere ned i mørket. I starten accepterede jeg det. Jeg gav op og jeg lod mig falde ned i dybet sammen med ham. Vi var ikke lykkelige hver for sig, men vi havde da hinanden og det gav en slags tryghed. I næsten 8 måneder levede jeg dernede sammen med ham.
Men så blev det for meget! Mørket trykkede og jeg kunne ikke få luft. Jeg MÅTTE ud! Ud i lyset og ud i varmen! Jeg vidste at han ville trække mig ned igen hvis jeg ikke lagde alt, hvad ham og mig havde sammen, væk. Så jeg brændte det bånd vi havde, jeg sagde farvel og jeg var fri.
Jeg begyndte så småt at snakke med folk omkring mig igen og alle kunne mærke at jeg forandrede mig. Jeg blev lidt mere udadvendt, glad og aktiv. Jeg var stadig på vagt overfor nye mennesker og sagde ikke hvad som helst til hvem som helst.
Idag er jeg kun glad for at have gennemgået alt det. Hvis jeg ikke havde haft det sådan og hvis jeg ikke havde været sådan, havde jeg ikke været den jeg er idag. Det har gjort mig til et meget mere eftertænksomt, drømmende og nysgerrigt menneske. Samtidig har jeg lært af det og måske er jeg også blevet mere alvorlig og 'voksen-agtig' af det. Nogen gange kan jeg mærke at uroen stadig sidder som en lille sort klump i maven. Jeg kan let blive konfus og stresset og jeg bliver meget let såret. Jeg ved at jeg altid vil have en del af det i mig. Det forsvinder aldrig helt og det skal det heller ikke.
Drengen fra 6. klasse er jeg faktisk gode venner med nu og vi har snakket det hele igennem mange gange. Det er datid, vi har lagt det bag os og nu er det andre ting, der betyder noget. Det har sat spor i mig for evigt, men det har skabt den jeg er.
Drengen fra 7. klasse ved jeg faktisk ikke så meget om... Vi går stadig i samme klasse, men jeg snakker aldrig med ham. Kun når det er nødvendigt i timerne. Så vidt jeg ved er han kommet lidt op til overfladen igen og jeg kender ham godt nok til at vide at han sagtens kan komme det sidste stykke. Han skal bare turde og virkelig ville. Han skal have hovedet med.
Som I ved, hvis I læste mit sidste indlæg har jeg en dejlig kæreste nu! Vil ikke bytte ham for nogen eller noget, for det halve år jeg har haft med ham, har været skønt. Han ved det dårligt nok selv, men han har trukket mig ud af alt det mørke. Fået mig til at se livet fra en lysere vinkel og han har gjort mig nysgerrig på alle de gode og små ting omkring mig.
Til tider kan jeg stadig gemme mig i min hjemsøgte hule, men synet af hans ansigt, lyset i hans øjne og hans smil, lyden af hans stemme og hans hjerte og følelsen af hans arme omkring mig, har givet mig håb og har fået mig til at tro på lyset igen.
Det her var mit livs kærlighedshistorie. Hvordan den ender, kan ingen forudse. Men jeg ved at uanset hvad, så er der ingen, der kan få mig ned med nakken!;-)
Love <3
(.Dette indlæg blev hverken skrevet for at få medlidenhed eller for at hænge nogen ud! Det blev udelukkende skrevet fordi jeg havde brug for at få alle mine tanker ned på skrift og dele dem med nogen.)
Sådan havde jeg det pretty much hele 6. og 7. klasse. "Fuck det hele - lad mig nu bare komme væk!"
Alle omkring mig kunne mærke det. Jeg tog afstand fra dem og de tog afstand fra mig. - Præcis som jeg gerne ville have det. Jeg ville være mig selv og ingen kunne komme igennem til mig.
..Hvordan det hele startede?...
Jeg kan snart ikke huske det... Heldigvis har hjernen den smarte funktion at man ikke rigtig kan huske så meget fra de dårlige tider. På den anden side resulterer det så i, at jeg kun kan huske få ting fra de to år. Og de ting jeg kan huske, er ikke gode.
Men historien er nok ikke så indviklet alligevel, når det kommer til stykket. Så vil da dele mit livs hidtil største mareridt med jer. Jeg skal jo ud med det på en eller anden måde...
Det var i slutningen af 6. klasse. Jeg var 13 år gammel, uvidende og totalt naiv. Jeg var forelsket og det var han også. Vores forhold var egentlig ikke noget specielt som sådan, ud over at det var første gang jeg for alvor var forelsket! Da han så slog op, gjorde det ondt. Ikke fordi vi ikke var sammen mere, men på grund af de ting han gjorde efterfølgende. Det her er ikke den klassiske med, at han fik en ny kæreste med det samme osv.. Det her er noget helt andet..
Han besluttede sig nemlig for, at min liv ikke skulle være værd at leve. Jeg var noget katten havde slæbt med ind - og han ville behandle mig som sådan. Det underlige ved det hele var, at jeg aldrig havde gjort ham noget. Han havde som sagt bare besluttet sig for, at jeg skulle ned med nakken.
Så fra den ene dag til den anden, fik han alle mine 'venner' til at vende mig ryggen. Hvordan han gjorde ved jeg virkelig ikke, men det lykkedes for ham. Det sidste halve år af 6. klasse var et Helvede! Én efter én forsvandt alle dem jeg troede holdte af mig. Jeg var udskuddet, fejlfarven, vandskabningen, offeret. Ingen var i tvivl. Det var sådan det var. Alting braste sammen, og jeg kom ned med nakken som han ønskede... Jeg blev fanget i et net af stress, depression, selvhad, spiseforstyrrelser og sorte tanker jeg hverken vidste hvor startede eller sluttede. Jeg fik hele lortet serveret på én gang i én balje bræk; oven i købet af dem, der på daværende tidspunkt betød allermest for mig - mine venner.
Jeg brugte hele min sommerferie på at frygte at skulle tilbage til skolen. Og da jeg startede i 7. klasse, var jeg totalt forandret...
Dem, der før sommerferien havde skubbet mig væk, havde vel glemt det i løbet af sommerferien fordi de nok alligevel ikke mente det. De havde bare behandlet mig som de gjorde, fordi det var sådan det var. Det var 'in'. Så det meste havde dæmpet sig i løbet af den 6 uger lange ferie. Det var ikke sådan at alle ville være venner med mig igen, men de lod mig være, som om jeg ikke var der. Hvilket jeg havde det godt med. I det mindste så de ikke længere på mig som et misforster.Til gengæld så jeg nu selv på mig som et misforster. Jeg kunne hverken finde hoved eller hale i noget og jeg skubbede alt og alle væk. I timerne satte jeg mig i mit hjørne og hang over bøgerne, men ingenting fes ind. Jeg tænkte ikke, jeg hørte ikke, jeg så ikke, jeg talte ikke. Jeg gik rundt som et spøgelse. Det er sådan jeg husker det.
Så det var sådan det var, indtil jeg forelskede mig igen... Og den her gang var det noget andet. Det var en anden dreng i en anden tid. Og han havde det ligesom mig; depressiv, indelukket, sortseer... Så vi kaldte det kærlighed, fordi vi kun så hinanden. Vi var lysene i hinandens mørke, hjemsøgte huler. Så i starten hev vi hinanden op til overfladen. Han var flyttet til i 7. og vi gik i samme klasse. Vi begyndte begge at snakke med menneskerne omkring os igen og jeg blev glad igen. Altså næsten... For han blev ikke glad igen. Han snakkede med folk, men det var underordnet. Han blev i hans hule og gemte sig. Turde ikke komme ud i lyset. "Det blænder, det gør ondt. Sluk det!" Så jeg kravlede tilbage i min hule igen, ved siden af ham. Kiggede kun ud engang imellem og jeg blev sur over det jeg så. Jeg var som hjernevasket og enhver udefrakommende lyd eller forstyrrelse satte mit pis i kog. Jeg kunne ikke være i selvskab med nogen og ingen kunne med mig. Jeg ville ud, men han trak mig længere og længere ned i mørket. I starten accepterede jeg det. Jeg gav op og jeg lod mig falde ned i dybet sammen med ham. Vi var ikke lykkelige hver for sig, men vi havde da hinanden og det gav en slags tryghed. I næsten 8 måneder levede jeg dernede sammen med ham.
Men så blev det for meget! Mørket trykkede og jeg kunne ikke få luft. Jeg MÅTTE ud! Ud i lyset og ud i varmen! Jeg vidste at han ville trække mig ned igen hvis jeg ikke lagde alt, hvad ham og mig havde sammen, væk. Så jeg brændte det bånd vi havde, jeg sagde farvel og jeg var fri.
Jeg begyndte så småt at snakke med folk omkring mig igen og alle kunne mærke at jeg forandrede mig. Jeg blev lidt mere udadvendt, glad og aktiv. Jeg var stadig på vagt overfor nye mennesker og sagde ikke hvad som helst til hvem som helst.
Idag er jeg kun glad for at have gennemgået alt det. Hvis jeg ikke havde haft det sådan og hvis jeg ikke havde været sådan, havde jeg ikke været den jeg er idag. Det har gjort mig til et meget mere eftertænksomt, drømmende og nysgerrigt menneske. Samtidig har jeg lært af det og måske er jeg også blevet mere alvorlig og 'voksen-agtig' af det. Nogen gange kan jeg mærke at uroen stadig sidder som en lille sort klump i maven. Jeg kan let blive konfus og stresset og jeg bliver meget let såret. Jeg ved at jeg altid vil have en del af det i mig. Det forsvinder aldrig helt og det skal det heller ikke.
Drengen fra 6. klasse er jeg faktisk gode venner med nu og vi har snakket det hele igennem mange gange. Det er datid, vi har lagt det bag os og nu er det andre ting, der betyder noget. Det har sat spor i mig for evigt, men det har skabt den jeg er.
Drengen fra 7. klasse ved jeg faktisk ikke så meget om... Vi går stadig i samme klasse, men jeg snakker aldrig med ham. Kun når det er nødvendigt i timerne. Så vidt jeg ved er han kommet lidt op til overfladen igen og jeg kender ham godt nok til at vide at han sagtens kan komme det sidste stykke. Han skal bare turde og virkelig ville. Han skal have hovedet med.
Som I ved, hvis I læste mit sidste indlæg har jeg en dejlig kæreste nu! Vil ikke bytte ham for nogen eller noget, for det halve år jeg har haft med ham, har været skønt. Han ved det dårligt nok selv, men han har trukket mig ud af alt det mørke. Fået mig til at se livet fra en lysere vinkel og han har gjort mig nysgerrig på alle de gode og små ting omkring mig.
Til tider kan jeg stadig gemme mig i min hjemsøgte hule, men synet af hans ansigt, lyset i hans øjne og hans smil, lyden af hans stemme og hans hjerte og følelsen af hans arme omkring mig, har givet mig håb og har fået mig til at tro på lyset igen.
Det her var mit livs kærlighedshistorie. Hvordan den ender, kan ingen forudse. Men jeg ved at uanset hvad, så er der ingen, der kan få mig ned med nakken!;-)
Love <3
(.Dette indlæg blev hverken skrevet for at få medlidenhed eller for at hænge nogen ud! Det blev udelukkende skrevet fordi jeg havde brug for at få alle mine tanker ned på skrift og dele dem med nogen.)
mandag den 14. november 2011
Ham der den dejlige!
På opfordring af selveste Den Dejlige skriver jeg dette blogindlæg! (Vil dog tilføje, at han ikke bestemmer hvad der kommer til at stå om ham!)
Hvis nogen skulle være i tvivl er Den Dejlige min overskønne, skøre, fantastisk, bims, herlige, kærlige, DEJLIGE kæreste! <3<3
Der er ingen af os, der kan huske hvordan vi mødte hinanden, men vi er kommet frem til at det må være i forbindelse med noget med gymnastik.
Nå, men det er egentlig også underordnet - pointen og det vigtige er vel bare at vi har mødt hinanden!?
Tror kun der gik lidt over en måned fra vi mødte hinanden til vi blev kærester. Så man kan sige det gik ret hurtigt, men det er vel bare et tegn på at det skulle være os!
Kan ikke forestille mig en hverdag uden min Nikolaj - det ville jo være fuldstændig tomt!<3
Uden hans smil, hans øjne, hans stemme, hans arme, hans kram&kys! Ville for den sags skyld heller ikke kunne undvære, når han driver mig til vanvid. Eller når han får mig med ud og løbe, selv når det er koldt, når jeg helst bare vil ligge under dynen og dovne.
Hans energi og humør er nærmest grænseløst! Og heldigvis smitter det af på mig. Så jeg bliver altid 10000 gange gladere i hans selvskab.
Vi kan lave alting sammen og vi kan lave absolut ingenting sammen.
Den ene dag tager vi i byen, spiser ude, tager i biffen osv. og den næste dag koger vi foran fjersynet i joggingtøj. Jeg har det bedst når jeg er hos ham og så er det i bund og grund ligemeget hvad vi laver. Så længe vi er sammen.
Vi har været sammen i et halvt års tid nu og vi har selvfølgelig haft vores op- og nedture. Man kan ikke undgå dem og det er heller ikke meningen, at man skal det. Man må stå sammen og gå igennem de svære tider hånd i hånd.
Jeg kan ikke fortælle hvad ægte kærlighed er - det tror jeg ikke der er nogen der kan helt præcist.
Jeg ved heller ikke altid hvad jeg skal stille op - men kæmpe for det, det bliver jeg nødt til!
Det virker så fristende bare at give op, når det bliver svært - bare brænde hele lortet. Men så kommer man jo aldrig nogen steder, vel?
Det her føltes rigtigt, selvom det til tider er hårdt.
Jeg ved mit hjerte er i sikre hænder hos ham og der skal mit hjerte blive. <3
Jeg ved ikke, hvordan man ved om det er den rigtige man er samme med - mit bedste råd er blot, at du ALTID skal lytte til dit hjerte.
Ikke til hvad alle andre siger og slet ikke til, hvad dit hoved og din fornuft siger. Lyt udelukkende til dit hjerte!
Der er en Prins På Den Hvide Hest for alle, og jeg tror, at Nikolaj er min. <3<3
Hvis nogen skulle være i tvivl er Den Dejlige min overskønne, skøre, fantastisk, bims, herlige, kærlige, DEJLIGE kæreste! <3<3
Der er ingen af os, der kan huske hvordan vi mødte hinanden, men vi er kommet frem til at det må være i forbindelse med noget med gymnastik.
Nå, men det er egentlig også underordnet - pointen og det vigtige er vel bare at vi har mødt hinanden!?
Tror kun der gik lidt over en måned fra vi mødte hinanden til vi blev kærester. Så man kan sige det gik ret hurtigt, men det er vel bare et tegn på at det skulle være os!
Kan ikke forestille mig en hverdag uden min Nikolaj - det ville jo være fuldstændig tomt!<3
Uden hans smil, hans øjne, hans stemme, hans arme, hans kram&kys! Ville for den sags skyld heller ikke kunne undvære, når han driver mig til vanvid. Eller når han får mig med ud og løbe, selv når det er koldt, når jeg helst bare vil ligge under dynen og dovne.
Hans energi og humør er nærmest grænseløst! Og heldigvis smitter det af på mig. Så jeg bliver altid 10000 gange gladere i hans selvskab.
Vi kan lave alting sammen og vi kan lave absolut ingenting sammen.
Den ene dag tager vi i byen, spiser ude, tager i biffen osv. og den næste dag koger vi foran fjersynet i joggingtøj. Jeg har det bedst når jeg er hos ham og så er det i bund og grund ligemeget hvad vi laver. Så længe vi er sammen.
Vi har været sammen i et halvt års tid nu og vi har selvfølgelig haft vores op- og nedture. Man kan ikke undgå dem og det er heller ikke meningen, at man skal det. Man må stå sammen og gå igennem de svære tider hånd i hånd.
Jeg kan ikke fortælle hvad ægte kærlighed er - det tror jeg ikke der er nogen der kan helt præcist.
Jeg ved heller ikke altid hvad jeg skal stille op - men kæmpe for det, det bliver jeg nødt til!
Det virker så fristende bare at give op, når det bliver svært - bare brænde hele lortet. Men så kommer man jo aldrig nogen steder, vel?
Det her føltes rigtigt, selvom det til tider er hårdt.
Jeg ved mit hjerte er i sikre hænder hos ham og der skal mit hjerte blive. <3
Jeg ved ikke, hvordan man ved om det er den rigtige man er samme med - mit bedste råd er blot, at du ALTID skal lytte til dit hjerte.
Ikke til hvad alle andre siger og slet ikke til, hvad dit hoved og din fornuft siger. Lyt udelukkende til dit hjerte!
Der er en Prins På Den Hvide Hest for alle, og jeg tror, at Nikolaj er min. <3<3
 |
| There is love all around us <3<3<3 |
tirsdag den 8. november 2011
The song in my heart!
Tænkte at jeg liiige ville dele en af mine yndlingssange med jer! :-)
I sange er det primært teksten jeg lytter til - det er jo ordene der betyder noget. For mig ihvert fald! :-)<3
Den her sang er virkelig følelsesladet! Hvis man er tudehumør er den bare god på alle måder! Både med melodien og teksten og så med Bryan Adams sexede og dejlige stemme!
Lyt til den, tud til den, nyd den, føl den!
"Lad signalhornet hyle. Lad det hyle blot for mig.
Når årstiderne ændres, så husk hvem jeg var engang.
Nu kan jeg ikke komme videre. Jeg kan ikke engang starte.
Jeg har ikke noget tilbage - kun et tomt hjerte.
Jeg er en såret soldat, så jeg må opgive kampen.
Her er ikke mere for mig...
Så før mig væk, eller lad mig ligge her.
Lad signalhornet hyle. Sig til dem jeg er ligeglad.
Der er ingen veje, der fører nogen steder hen..
Og uden et enkelt lys, frygter jeg at fare vild i mørket.
Bare ligge ned og beslutte at jeg ikke vil komme videre."
Når årstiderne ændres, så husk hvem jeg var engang.
Nu kan jeg ikke komme videre. Jeg kan ikke engang starte.
Jeg har ikke noget tilbage - kun et tomt hjerte.
Jeg er en såret soldat, så jeg må opgive kampen.
Her er ikke mere for mig...
Så før mig væk, eller lad mig ligge her.
Lad signalhornet hyle. Sig til dem jeg er ligeglad.
Der er ingen veje, der fører nogen steder hen..
Og uden et enkelt lys, frygter jeg at fare vild i mørket.
Bare ligge ned og beslutte at jeg ikke vil komme videre."
mandag den 31. oktober 2011
Som jeg skrev i et af mine tidligere indlæg, har jeg haft projekt uge om bandet Green Day.
Og prøv lige og gær engang hvem der fik 12?
..Nå det kan du ikke gætte??...
Så siger jeg det da bare! DET GJORDE MIG OG MIN BEDSTE VENINDE!:-D
Ikke for at prale (særlig meget), men vi havde virkelig ikke forventet det, så vi er overlykkelige! xD
Idag har jeg forresten fået taget nogen ret fede billeder! Hver mandag er der sådan noget på min skole i forbindelse med UngSlagelse, hvor der kommer en fotograf ned på skolen og man kan få tage billeder og lære at redigere dem osv. Og så spiser vi en masse kage og hygger os rigtig meget!
Skal nok se om jeg kan få fat i de billeder fra fotografens kamera, så jeg kan få smidt dem ind på bloggen. :-)
Må konkludere at det alt i alt har været en ret så okay dag!;-)
Nyd livet derude!! <3
Og prøv lige og gær engang hvem der fik 12?
..Nå det kan du ikke gætte??...
Så siger jeg det da bare! DET GJORDE MIG OG MIN BEDSTE VENINDE!:-D
Ikke for at prale (særlig meget), men vi havde virkelig ikke forventet det, så vi er overlykkelige! xD
Idag har jeg forresten fået taget nogen ret fede billeder! Hver mandag er der sådan noget på min skole i forbindelse med UngSlagelse, hvor der kommer en fotograf ned på skolen og man kan få tage billeder og lære at redigere dem osv. Og så spiser vi en masse kage og hygger os rigtig meget!
Skal nok se om jeg kan få fat i de billeder fra fotografens kamera, så jeg kan få smidt dem ind på bloggen. :-)
Må konkludere at det alt i alt har været en ret så okay dag!;-)
Nyd livet derude!! <3
lørdag den 29. oktober 2011
OOOOOOPTUR!!!!!
Heeeej! :-D
Jeg har altid gerne ville lære at spille guitar, men jeg har aldrig fået taget mig sammen til det desværre..
Men!!!.... Men men men.. I denne weekend har jeg sovet hos en veninder, der kan spille guitar! xD
Og hun lærte mig at spille Wonderwall med Oasis!!!:o Det er en superfed sang og det SÅ FEDT at kunne spille den nu!
Virkelig ugens optur!:-)
Link til Wonderwall: http://www.youtube.com/watch?v=6hzrDeceEKc
Kyyysss! *-:
Jeg har altid gerne ville lære at spille guitar, men jeg har aldrig fået taget mig sammen til det desværre..
Men!!!.... Men men men.. I denne weekend har jeg sovet hos en veninder, der kan spille guitar! xD
Og hun lærte mig at spille Wonderwall med Oasis!!!:o Det er en superfed sang og det SÅ FEDT at kunne spille den nu!
Virkelig ugens optur!:-)
Link til Wonderwall: http://www.youtube.com/watch?v=6hzrDeceEKc
Kyyysss! *-:
torsdag den 27. oktober 2011
Hello sweet humanbeings!:-)
Vil starte med lige at smide et link med hjemmesiden på den camp jeg var på i efterårsferien!
Der er en del der har spurgt efter det, så nu kan I selv gå ind og kigge på det.:-)
http://pluscamp.dk/
- Det havde egentlig været planen at jeg skulle løbe hver morgen inden jeg tog i skole. Gjorde det også mandag og tirsdag morgen, men tirsdag til torsdag sov jeg hos min kæreste og vil godt indrømme vi ikke ligefrem stod op og tog ud og løb. Må få taget mig sammen til at løbe i morgen tidlig.;-)
Ellers har denne uge været meget stille og rolig. Min mor er på ferie i Barcelona med hendes kæreste, så jeg er forvist til at bo hos min far i Slagelse. Ikke fordi jeg har noget problem med det, da jeg har en af tidens mest cool fædre! Og så har han en rigtig cool skål! Den er kæmpestor og der står med store bogstaver "SALAT" på den. Meeeeeen der er nu ALTID chips i salatskålen.;-) Forresten spiser mig og min far rigtig meget 'salat'!
Har forresten projekt-uge i skolen!:o Vores overemne er "Grøn"!? Da økologi ikke interesserer mig specielt meget, valgte mig og min skønne bedste veninde at skrive om pop-punk-rock- (whatsoever) bandet Green Day!
Det går overraskende godt med vores projekt! Første gang jeg nææsten glæder mig til at skulle fremlægge!?:o
Her er nogen af Green Day's sange! De har lavet mange fede numre, men det her er nogen af dem jeg bedst kan li'. Hvis du ikke har hørt så meget til bandet før, synes jeg helt klart du skal tjekke dem ud!
- Bare et godt råd!;-)
P.S. Ham der Billie Joe Armstrong... UFFFF!!!:o :$ *melting*......
http://www.youtube.com/watch?v=CnQ8N1KacJc
Good riddance
"Another turning piont, a fork stuck in the road.
Time craps you by the wrists, directs you where to go.
So make the best of this test, and don't ask why.
It's not at question, but a lesson learned in time."
http://www.youtube.com/watch?v=gWNRUVMboq4
Boulevard of broken dreams
"My shadow's the only one that walks beside me.
My shallow heart's the only thing that's beating.
Sometimes i wish someone out there wil finde me...
Till then I walk alone!..."
Det blev alligevel et smålangt indlæg.:-P
Nå, men håber ikke du opgav at læse det færdigt da du var halvvejs..
Kyyyyys herfra!
Vil starte med lige at smide et link med hjemmesiden på den camp jeg var på i efterårsferien!
Der er en del der har spurgt efter det, så nu kan I selv gå ind og kigge på det.:-)
http://pluscamp.dk/
- Det havde egentlig været planen at jeg skulle løbe hver morgen inden jeg tog i skole. Gjorde det også mandag og tirsdag morgen, men tirsdag til torsdag sov jeg hos min kæreste og vil godt indrømme vi ikke ligefrem stod op og tog ud og løb. Må få taget mig sammen til at løbe i morgen tidlig.;-)
Ellers har denne uge været meget stille og rolig. Min mor er på ferie i Barcelona med hendes kæreste, så jeg er forvist til at bo hos min far i Slagelse. Ikke fordi jeg har noget problem med det, da jeg har en af tidens mest cool fædre! Og så har han en rigtig cool skål! Den er kæmpestor og der står med store bogstaver "SALAT" på den. Meeeeeen der er nu ALTID chips i salatskålen.;-) Forresten spiser mig og min far rigtig meget 'salat'!
Har forresten projekt-uge i skolen!:o Vores overemne er "Grøn"!? Da økologi ikke interesserer mig specielt meget, valgte mig og min skønne bedste veninde at skrive om pop-punk-rock- (whatsoever) bandet Green Day!
Det går overraskende godt med vores projekt! Første gang jeg nææsten glæder mig til at skulle fremlægge!?:o
Her er nogen af Green Day's sange! De har lavet mange fede numre, men det her er nogen af dem jeg bedst kan li'. Hvis du ikke har hørt så meget til bandet før, synes jeg helt klart du skal tjekke dem ud!
- Bare et godt råd!;-)
P.S. Ham der Billie Joe Armstrong... UFFFF!!!:o :$ *melting*......
http://www.youtube.com/watch?v=CnQ8N1KacJc
Good riddance
"Another turning piont, a fork stuck in the road.
Time craps you by the wrists, directs you where to go.
So make the best of this test, and don't ask why.
It's not at question, but a lesson learned in time."
http://www.youtube.com/watch?v=gWNRUVMboq4
Boulevard of broken dreams
"My shadow's the only one that walks beside me.
My shallow heart's the only thing that's beating.
Sometimes i wish someone out there wil finde me...
Till then I walk alone!..."
Det blev alligevel et smålangt indlæg.:-P
Nå, men håber ikke du opgav at læse det færdigt da du var halvvejs..
Kyyyyys herfra!
lørdag den 22. oktober 2011
Home sweet home!
Hej igen! :-D
Så er jeg hjemvendt fra koncentrationslejr!
.. Ej, så slemt var det heller ikke... men hårdt, det var det godt nok!
Op kl. 08.00 HVER DAG!! Morgenmad 08.30 - sharp! Og ud og løbe kl. 09.00! En rute rundt om en sø på 3,5 km. Troede faktisk jeg nærmest ville DØ af det, men overraskende nok, kan jeg slet ikke lade være med at løbe nu.!:-D Kan ikke sidde stille og bliver helt rastløs, fordi her er så stille og afslappende herhjemme..:-P
På campen var slik, sodavand og lign. fuldstændig u-d-e-l-u-k-k-e-t! På det pigeværelse jeg boede på, havde vi "smuglet" slik ind alligevel... Det blev opdaget, da vi var lidt mere hyperaktive end resten af campen.:-P Og da vi havde været så dumme at smide papiret i skraldespanden, på vores værelse.. ups da.. "Ej, men helt ærligt vi havde jo ikke hørt vi ikke måtte have slik med"... :-P
Men det vat virkelig en superfed tur!! xD Jeg mødte en masse søde mennesker og lærte en hel masse nyt!:-)
P.S. Beklager jeg ikke har nogen billeder fra turen, men mit kamera er gået i stykker!?:o :'(
Skal se at få det lavet!!:-)
LÆNGE LEVE LIVET!
Så er jeg hjemvendt fra koncentrationslejr!
.. Ej, så slemt var det heller ikke... men hårdt, det var det godt nok!
Op kl. 08.00 HVER DAG!! Morgenmad 08.30 - sharp! Og ud og løbe kl. 09.00! En rute rundt om en sø på 3,5 km. Troede faktisk jeg nærmest ville DØ af det, men overraskende nok, kan jeg slet ikke lade være med at løbe nu.!:-D Kan ikke sidde stille og bliver helt rastløs, fordi her er så stille og afslappende herhjemme..:-P
På campen var slik, sodavand og lign. fuldstændig u-d-e-l-u-k-k-e-t! På det pigeværelse jeg boede på, havde vi "smuglet" slik ind alligevel... Det blev opdaget, da vi var lidt mere hyperaktive end resten af campen.:-P Og da vi havde været så dumme at smide papiret i skraldespanden, på vores værelse.. ups da.. "Ej, men helt ærligt vi havde jo ikke hørt vi ikke måtte have slik med"... :-P
Men det vat virkelig en superfed tur!! xD Jeg mødte en masse søde mennesker og lærte en hel masse nyt!:-)
P.S. Beklager jeg ikke har nogen billeder fra turen, men mit kamera er gået i stykker!?:o :'(
Skal se at få det lavet!!:-)
LÆNGE LEVE LIVET!
lørdag den 15. oktober 2011
Rundt på gulvet :-P
Her i sommers fjollede jeg en liiiille bitte smule rundt i min fars lejlighed og klatrede på bjælkerne i loftet og sådan. :-P Skræmmende hvad man kan få tiden til at gå med...
Looking back... - Last Winter!:I
Sidste vinter, var jeg på weekend-tur hos en skøn veninde. Sent om aftenen fik vi så den idé at vi ville ud og tage billeder i sneen. Vi fik taget over 200 billeder på de tre dage, men I må nøjes med et par stykker af dem.;)
- Havde advaret jer mod hjemmelavede digte, så her er det første... Måske kan det give lidt at tænke over.:I
Vinteren er i mit hoved.
Fryser tanker fast, så de ikke kan komme videre og ikke kan blive til virkelighed.
Vinteren er i min krop.
Lammer mig, så jeg ikke mærker noget, når det burde gøre ondt i en evighed.
Vinteren er i mit hjerte.
Gør mig iskold, og det koger i mig, med lysten om at flygte fra tid og sted.
Men vinteren er ikke i min sjæl.
Der kan være mørkt og koldt, men håbet, viljen og styrken vil brænde til evig tid.
Vinteren er i min krop.
Lammer mig, så jeg ikke mærker noget, når det burde gøre ondt i en evighed.
Vinteren er i mit hjerte.
Gør mig iskold, og det koger i mig, med lysten om at flygte fra tid og sted.
Men vinteren er ikke i min sjæl.
Der kan være mørkt og koldt, men håbet, viljen og styrken vil brænde til evig tid.
Hej derude!
Her for noget tid siden, var der en af mine fantastiske veninder, der foreslog at jeg kunne lave en blog.
Så her er den!:-D
Dette vil vel nærmest blive som en dagbog for mig, kunne jeg forestille mig...
Så hvis bliver læser af denne blog, vil du med garanti få en masse hjemmelavede digte og en masse andet spøjst smidt i hovedet.. :-P
Hvis du elsker sådan noget, så glæd dig!
Hvis du ikke kan fordrage det, så kan jeg ikke sige andet, end at du er advaret nu!
- Du må meget gerne smide et link med min blog på facebook eller noget. :-)
Jeg kan ligeså godt sige på forhånd, at jeg ikke får blogget her i efterårsferien. Jeg skal på noget camp på fyn, og regner ikke med at få adgang til en computer. Og da slet ikke en computer med netforbindelse...
Nå, men trods manglen på computer kontakt til omverdenen, glæder jeg mig helt ekstremt til at skulle på camp. Jeg skal være rigtig aktiv hele ugen!:o Løbe hver morgen, lave idræt hver dag, spise sundt og gå tidligt i seng og alt det der. Det bliver hårdt, men jeg tror også det bliver superfedt! xD
Peace out! xD
Abonner på:
Kommentarer (Atom)